Esbjergs mest ekspansive handelsområde i City Nord står stærkt i kampen om kunderne fra det syd-, midt- og østjyske område.

 

De gode parkeringsforhold og mere end 25.000 kvm butiksareal ved byens store indfaldsveje gør City Nord til en handelsmæssig magnet blandt 750.000 potentielle kunder inden for en radius af en times kørsel. Kunderne kommer fra grænsen i syd, fra Herning i nord og fra Trekantsområdet mod øst.

 

Den lokale trafik klares bl.a. via et trinbræt ved City Nord på strækningen mellem Esbjerg og Varde.

 

Centret, der er påbegyndt sidst i 1980’erne, gennemgik i 2003 en arkitektonisk renovering og fremstår i dag som et flot og moderne byggeri, hvor der kun er anvendt de bedste materialer.

 

City Nord er registreret som varemærke til markedsføring af det samlede butiksområde, inklusiv Bilka og specialbutikkerne.