Pedersen Gruppen har igennem en årrække været sponsor og medejer af Team Esbjerg Elitehåndbold A/S.
Team Esbjerg er forsvarende danske mestre, og deltager i 2024 atter i Champions League. Klubben går forrest med høje seertal til både live og tv-kampe. Klubben er præget af en sund økonomi, og loyale sponsorer som giver mulighed for at tiltrække spillere fra øverste hylde.
Pedersen Gruppen er hovedpartner i Team Esbjerg, og navnepartner på Blue Water Dokken som er Team Esbjergs hjemmebane. Derudover er vi medlem af det stærkeste erhvervsnetværk Team Esbjerg Business.
Håndbolden sætter fokus på vores by, Esbjerg, og har været medvirkende til igennem flere sæsoner at skabe en fællesskabsfølelse blandt både borgere og erhvervsvirksomheder med sporten som omdrejningspunkt.