Dokken - den blå bydel med det grønne hjerte

Dokhavnen er Esbjergs vugge. Byen, dokhavnen og vandet hører uforeneligt sammen!

Gennem de senere års udvikling og etablering af Landgangen, er Dokken gået fra at være en service- og erhvervsmæssig bagside, til at være en attraktiv forlængelse af midtbyen og en levende forpost for byen mod vandet.

Vi ønsker derfor med dette projekt at styrke denne udvikling og tilføre Esbjerg nye by- og bosætningsmæssige kvaliteter, der kan styrke Dokken som levende ny bydel ved vandet.
Se mere her

Et nyt bykvarter med afsæt i kulturhistorien


Med det nye projekt ”Dokken” genforenes byen med vandet.

Med det nye bykvarter gives vandet og livet tæt ved havnen tilbage til esbjergenserne. Det grønne strøg fra Byparken fortsættes ned over dokøen, og skaber hermed et helt nyt blå grønt bykvarter.

Et nyt ”bilfrit” kvarter på fodgængernes præmisser, der med sin serie af rekreative byrum genforener midtbyen med vandet og havnen samtidig med det skaber en ny stærk forbindelse til Fanøfærgen. Et nyt bykvarter for hele Esbjerg.

Dokkens kulturelle betydning for Esbjerg understreges i projektets respekt for den byggeskala og de byggematerialer vi traditionelt set har brugt i Esbjerg. Derudover inddrages nogle af de arkitektoniske kendetegn som tegl, buer og hvide siloer, så bydelen tilpasses sine omgivelser.


Pedersen Gruppen mener
Esbjergs fremtid er ikke enten eller, men både og. Vi kan både udvikle byen med attraktive boliger, og have et sundt erhvervsliv i vækst.
Fremtid

Dokbroen

I 2016 opstod idéen til at genetablere en broforbindelse mellem Dokhavnen og færgelejet ved Fanø Færgen.

"Dokbroen" forener midtbyen og Dokken med parkeringspladser, og en sikker stiforbindelse for fodgængere og cykellister til Fanø færgen. 

Med til ideen hører også et ønske om at genskabe lidt af historien. "Tilbage i gamle dage var der også en bro over dokhavnen ved de gamle sluseporte. Der har jeg brugt mange timer på at stå og fiske. På sin vis er projektet derfor også med til at bevare området" sagde Direktør Bjarne Pedersen til Jydske Vestkysten i 2017.


Læs mere...
Nutid

Bæredygtig Byudvikling


Byudvikling er en kompleks størrelse, med mange aktører. Borgere, virksomheder, kommunen og de sociale bånd. For mange af os betyder det at vi bor, arbejder og har vores sociale interaktioner i byen, som derfor bør indrettes til at rumme det hele liv. 


Læs mere...