Om os


Pedersen Gruppen har siden starten i 1988 udviklet, opført og administreret en række større erhvervsbyggerier i den vestjyske hovedstad, Esbjerg.

Vi har specialiseret os i udvikling af ejendomsprojekter; især inden for detailhandel og domicilbyggerier til kontorformål. Sideløbende har vi tilføjet en række boliglejemål til porteføljen i sammenhæng med detailbutikker i Kongensgade, centralt i Esbjerg. Med disse er fulgt renovering af bevaringsværdige bygninger med fokus på høj arkitektonisk standard, hvilket har medført to præmieringer fra Esbjerg Byfond.

Siden 2005 har vi ligeledes specialiseret os i restaurations- og konferencevirksomhed, som foregår via Restaurant Gammelhavn.

Pedersen Gruppen eksisterer for at skabe inspirerende og bæredygtige bygninger og områder, hvor mennesker kan arbejde, trives og bo.
Vores fremtidige opgaver ligger især indenfor byudviklingsprojekter, hvor vi samler vores kompetencer i helhedsorienterede projekter som rummer både boliger, erhverv, natur, oplevelser og retail. 
Direktør Bjarne Pedersen er barn af Esbjerg, og venerationen for vores by gennemsyrer alt hvad vi gør.
Esbjerg er vores by, det er her vores virksomhed er grundlagt, og det er her vi investerer vores tid og aktiver. 

Dokken - den blå bydel med det grønne hjerte

Dokhavnen er Esbjergs vugge. Byen, dokhavnen og vandet hører uforeneligt sammen!

Gennem de senere års udvikling og etablering af Landgangen, er Dokken gået fra at være en service- og erhvervsmæssig bagside, til at være en attraktiv forlængelse af midtbyen og en levende forpost for byen mod vandet.

Vi ønsker derfor med dette projekt at styrke denne udvikling og tilføre Esbjerg nye by- og bosætningsmæssige kvaliteter, der kan styrke Dokken som levende ny bydel ved vandet.

Læs mere...